I denne uge er det “Danmark spiser sammen” uge. Det sker to gange om året: i uge 17 og i uge 45. Markeringen er etableret for at sætte fokus på ensomhed og vigtigheden af at få alle med i fællesskaberne. Ideen er i korthed at alle kan etablere en fællesspisning og på den måde drage ensomme ind i fællesskaber.
Bag ordningen står “Fokebevægelsen mod ensomhed”, der tæller næsten 100 danske fonde, foreninger og organisationer.
Et vigtigt arbejde, for antallet af menesker i Danmark, som føler søg ensomme, vokser voldsomt: I dag føler mere end hver tiende sig ensom. Og det er især de unge, fra 16 – 24 år, der er ramt, viser denne sammenfatning fra MaryFonden.
| Fakta om ensomhed: Ensomhed en subjektiv, ubehagelig følelse, der opstår som følge af en oplevet diskrepans mellem ønskede og faktiske sociale relationer. Det handler mere om kvaliteten af ens relationer end om antallet (Interventioner, der skal mindske ensomhed. En undersøgelse med befolkningsdata fra 2023 viser, at 12% af den danske befolkning føler sig svært ensomme. Ensomhed er mest udbredt blandt unge, hvor 17% af de 16-24-årige føler sig svært ensomme Kortvarig ensomhed er almindeligt og ufarligt, mens langvarig ensomhed påvirker både fysisk sundhed og trivsel Mennesker, der føler sig svært ensomme over længere tid, har blandt andet forhøjet risiko for depression, forhøjet blodtryk og søvnforstyrrelser Personer, der føler sig svært ensomme, lever i gennemsnit seks måneder kortere end personer, der ikke oplever svær ensomhed Gennem forskning er det vist, at der findes et bredt spektrum af indsatser mod ensomhed, som er virksomme Kilde: MaryFonden |
Her i vores kommune stod Røde Kors Allerød og Frivilligcenter Allerød for det eneste arangement under denne paraply i Allerød Deltagerne betalte selv 10 kr plus pris for eventuelle drikkevarer, mens Røde Kors og Kvickly betalte resten.
Arrangørerne skrev om målgruppen:
Vi håber først og fremmest og se nogle borgere, der måske ikke kommer så meget ud blandt andre. Det kan være generthed, sprog eller noget helt andet, der gør en isoleret.
Det praktiske arrangement stod Cafe ISO for. De havde rygende travlt med – hurtigt – at få maden ud til de mere end 60 deltagere. Det lykkedes på overbevisende måde at få grillede kyllingebryster med ris til de voksne og pom-frtitter og kylling dumplings til børnene i løbet af kort tid.

Der var ikke mange fra den målgruppe, som er værst ramt af ensomhed. De unge voksne. Men snakket, det blev der.






Skriv et svar